#SimsMoment

Hej Rebels,

Idag skal vi lære lidt om egenskaber og affordances i computerspil.

Vi bruger Lomborgs teori. Lomborg nævner, at man kan se computerspillet som et medie og under dette medie finder vi forskellige genre. Da det ikke er alle medier, der er egnede som spilformidlere, har vi valgt computerspillet. Computerspillet har til evne at formidle en fiktionsverden. Vi har valgt genren life simulation game. For at komme med håndgribelige eksempler kigger vi på spillet “Sims” som er et life simulation game. Spillet har som overordnet mål at skabe en sims karakter og holde den i live.

#simsmoment #myvirtuallife

Med en computer følger nogle synlige instanser. Det er f.eks. teknologien, som får selve computeren til at køre, en skærm til at vise, hvad computeren fortæller, og et keyboard og en mus til at kommunikere med computeren. Spillet præsenterer narrativ affordances, som skal simulere den verden vi kender fra virkeligheden. Dette bliver beskrevet gennem auditive og visuelle udtryk fra mediet (altså spillet).

I live simulation games er en affordance multimodality. Eksempler på denne er lyd, billede og animation i computerspillet. En anden affordance er spillenes krav til brugeren. Disse krav skal ud overholde for, at du kan blive ved med at spille. Disse er en del af spillet og kan altså ikke laves om på af aktøren. I Sims skal du, for at din Sims karakter ikke dør, give den mad, lade den gå på toilet, lade den sove osv. Hvis disse krav ikke overholdes af aktøren dør din Sims karakter, og du skal starte forfra.

Generelt for genren computerspil finder vi ofte en logical constraint i form af hints. I spillet Sims kommer det til udtryk i form af, at spillet fortæller dig, hvornår man som aktør skal sende sin Sims karakter i bad eller ud og spise. Dette kan ses som en advarsel til aktøren - hvis man ikke tager den beslutning, så dør karakteren.

Der er også fysiske constraints i computerspil. I Sims kan man ikke forlade sin karakters grund, og udforske resten af universet. Man er fanget på sit eget spilleområde og man kan kun interagere med de objekter, der befinder sig på karakters grund. Som aktør kan man heller ikke kommunikere med andre aktører i spillet. Det er dog muligt for karakterene i spillet at kommunikere med spillets AI. 

Det at man ikke kan udforske resten af spillets univers og ikke kan kommunikere med andre aktører gør, at aktørerne bliver begrænsede i deres kreativitet og kommunikation.

Der er basis for kritik af én af spillets affordances. Spillets regler er ikke explicit formuleret til aktøren. Brugeren må derfor gradvist lærer spillets rammer at kende ved at øve sig og eksperimentere. Da disse regler ikke er forklaret og ikke er tvungen for aktøren, kan aktøren vælge at gå imod disse regler. Det giver altså aktøren mulighed for at spille spillet anderledes end designeren havde planlagt. Vi kan hermed konkludrere at aktøren her bliver en negotiated user.

Ved nærmere refleksion over, hvordan man kan skalere sin analyse, er vi nået frem til, at en måde at gøre det på er ved at sammenligne, hvordan brugen af life simulation games. 

Vi vil gerne høre jeres refleksioner om, hvad I vil gøre for at skalere vores analyse - vi synes nemlig, at det er et stort og svært spørgsmål. #whattodo

I denne uges hashtag games fortsætter vi Sims temaet. 

Fortæl os jeres bedste (/værste) #simsmoment i kommentarfeltet og kør legen videre!

Gruppe 3