Once upon a time, in a far away swamp...

Hej igen

I denne uge vil vi fortælle jer om remediering og intertekstualitet, hvor vi herunder også vil analysere Shrek-filmene. Det unikke i filmene om Shrek er opgøret med eventyrfortællinger, kønsroller og kendetegnende ved det klassiske eventyrs form.

Vi begynder med at redegøre for begrebet remediering. Remediering er overførsel af et medies indhold eller genre til et andet medie. “…we call the representation of one medium in another remediation, and we will argue that remediation is a defining characteristic of the new digital media.” (S.45L.20 J. Bolter).

I forlængelse med remediering bruges også begrebet intertekstualitet. Vi vil gerne præsentere jer for filmen Shrek, da disse bruger meget intertekstualitet. Intertekstualitet betyder, at et medie, f.eks. en film, refererer til et andet medie. “The theory of intertextuality proposes that any one text is necessarily read in relationsship to others and that a range of textual knowledges is brought to bear upon it.” (S. 108, l. 1, J. Fiske).

I Shrek er Fiona blevet spærret ind i et tårn. Denne scene refererer til Tornerose, som ligesom Fiona også er spærret inde i et tårn.

Filmen bruger intertekstualitet til at gøre grin med eventyrets klassiske historie og opbygning. Prinsessen regner med, at det er en prins, der kommer for at redde hende. I Shrek er det en trold i stedet. Shrek går derudover forkert og går ind til en ulv i stedet for. Denne ulv er endnu en reference. Ulven er nemlig en vigtig karakter i Den Lille Rødhætte.

For at kigge på udviklingen af remedieringen af filmene, skal vi langt tilbage i tiden. De to tyske brødre Jacob og Wilhelm Grimm forskede i sprog og folklore og havde i årevis indsamlet mundtligt overleverede eventyr udelukkende for at bevare den tyske folkearv.

Det blev med tiden til en samling af 211 eventyr. Disse eventyr blev brugt af Disney og lavet om til klassiske eventyrfilm, hvor prinsen får prinsessen og det halve kongerige. I Shrek tog Dreamworks alle Disney klassikerne og blandede dem sammen og lavede om på eventyrkonventionerne og rollefordelingerne i eventyr og lavede det til sit eget.

Hvis man kigger på intertekstualitetens horisontale og vertikale model, tager man i den horisontale retning udgangspunkt i tre kategorier.
Den første er tekstens genre, som i Shreks tilfælde er bygget på eventyrgenren. Shrekfilmene laver om på de konventionelle eventyrs kendetegn, og vender op og ned på de forskellige eventyrformer. Hvor man i klassiske eventyr, som Snehvide og Askepot, ser, at prinsessen bliver reddet af prinsen på den hvide hest, ser man nu trolden ride på det talende æsel. Og i stedet for, at prinsens motivation for at redde prinsessen er “kærlighed ved første blik”, redder Shrek prinsessen udelukkende for at få de mange eventyrvæsener ud af sin sump.

Dernæst tager man udgangspunkt i tekstens karakterer. Shrek er nok som bekendt en ensom trold, der bor i sin sump. Han bliver i klassiske eventyr beskrevet som “den fæle trold”, som er mere eller mindre skurken i fortællingerne. I Shrekfilmene er trolden hovedpersonen, og man følger derfor ham. Shrek bliver i begyndelsen af filmen beskrevet, som trolde gør i de klassiske beskrivelser. Han er sur, frygtet af folket og bor alene, men seeren får en anden relation til Shrek, fordi vi følger ham og hans mission om at redde prinsessen for at bevare ejerskabet af sin sump.

Tredje og sidste punkt ser man på tekstens, i dette tilfælde filmens, indhold. Man ser på, hvordan indholdet går igen i andre medier. Historien om Shrek ses blandt andet i en musical, som vi nævner igen senere, merchandise, spil og tegneserier. Dog er det ikke alle medier, der bygger én-til-én på samme historie og ide som filmen gør.

Vertikal intertekstualitet kigger på den primære tekst og ud fra denne analyserer sekundære og tertiære tekster. Sekundære tekster har til opgave at danne en mening om den primære tekst. Det kunne for eksempel være en anmeldelse eller en artikel om den primære tekst. Tertiære tekster bliver skrevet af helt normale mennesker, der læser, eller i vores tilfælde ser, den primære tekst. De sekundære og tertiære tekster har til formål at vise os, hvordan den primære tekst bliver opfattet i forskellige kulturer og steder i verdenen. Dette meme er et eksempel på en tertiær tekst ud fra Shrekfilmene. Den er lavet af en helt normal person, som har set disse film. Disse memes kan kun forståes, hvis man har set Shrekfilmene. Der bliver derved skabt en form for fællesskab, hvori alle har en fælles forståelse.

Selvom Shrek er en remediering af Disney klassikerne, som er en remediering af Brødrene Grimms eventyr, så fortsætter remedieringen stadigvæk. Her er et eksempel med “Shrek the Musical”.

McLuhan siger, at alt indhold i et medie altid kommer fra et andet medie. Men hvad, hvis forfatteren ikke selv havde skrevet sin bog som en remediering? Hiver man så ikke bare remediering ned over hovedet på forfatteren og hans tekst? Kan vi aldrig nogensinde selv tænke en original tanke? Måske kommer alt indhold ikke altid fra noget andet. Eller måske bider vi bare ikke mærke i, at vi bliver inspireret hele tiden. Med mindre, at universet er som i serien Devs, hvor alt er bestemt ud fra noget, der er bestemt inden da, så synes vi ikke, at remediering kan bruges i alle tilfælde. Nogle mennesker tænker altså originale tanker og ikke alt er tænkt i forvejen.

Som altid slutter vi af med et tweet, har du en ynglings figur fra Shrek??

Gruppe3